top of page

CORON - EL NIDO

Beskrivelse :
Der bliver en del dagssejladser på denne tur og forhåbentlig en enkelt natsejlads, så det bliver en fin blanding. De smukke ankerpladser kombineret med, at man stort set har det hele for sig selv gør området til et af vores favorit områder. Det er en god introduktion til langturssejlads og livet ombord på en båd.

Det her togt bliver en fest. En fest af indtryk, natur og kultur, så hold fast på hat og briller. Vi starter ud omkring Coron og der tager vi også hul på dykningen. Der er lagt op til en dykkeroplevelse i særklasse med vragene omkring Coron og de skal opleves. At svømme ind i et vrag fra 2. Verdenskrig giver en gåsehud og lysindfaldet i vragene giver en helt speciel stemning.

Naturen omkring Busuanga og Coron er mangfoldig og enestående. Vi kommer ud til nogle af de små øer og nyder kontakten med lokalbefolkningen. Du lærer at hente, flække og spise kokosnødder og så er det svært ikke at blive begejstret når man er i de omgivelser.
 
Efter nogle begivenhedsrige uger omkring Busuanga, så er det tid til et sceneskift. En sejlads ud i det blå og på et tidspunkt dukker en ø op i horisonten - Secret Island. Der venter et par dages ophold på dette helt unikke sted. På Secret Island kan du bla. lære at kite surfe (begynderkursus 13.000 peso, tager 2 dage). Secret Island har en behagelig og afslappet stemning, som gør stedet helt i særklasse. 
 
Efter Secret Island sejler vi mod det skønne El Nido området hvor der også bliver lidt dykning og overnatning på skønne ankerpladser. I El Nido by er der liv og glade dage. Efter El Nido sejler vi rundt om nordspidsen af Palawan og videre syd på østsiden hvor der venter mange feder ankerpladser og rigtig god sejlads mod Puerto Princesa.
Vi vil besøge Port Barton, flere små øer på vejen + Honda Bay med smukke sandbar.
Ved Puerto Princesa ligger underground River som er på UNESCO World Heritage liste, nemt at besøge og en rigtig fin tur. Puerto Princesa er en større by med alt hvad det inderbære. Vi kommer til at ligge ved den lille yachtclub tæt på byen og lufthavnen.

Vi slutter togtet i Puerto Princesa hvor der er international afgang og afgang til Manila og Cebu. 

Minder for livet og en oplevelse i særklasse.

Skærmbillede 2024-04-08 kl. 08.21.09
bottom of page